Forside KennelTinyLove Hanner Tæver Hvalpe Om racen Gæstebog Navnetæpper

Om racen


Man plejer at sige om chihuahua’en ”at det er en stor hund i en lille krop” og ”at man ikke skal lade sig narre af størrelsen”. Og ja det er en lille hund med et stort ego. Men den er også kvik, opmærksom, livlig, modig og meget loyal overfor sin ejer.


En Chihuahua knytter sig meget til sin ejer og er virkelig en trofast ven for livet. Det er en fantastisk senge kammeret samt sofa ven. MEN da chihuahua’en også er meget energisk har den brug for at komme ud og bruge sin krop. Den er også meget intelligent og skal derfor også udfordres mentalt. Selvom det er en lille hund skal den stadig trænes, aktiveres og socialiseres.


Chihuahua’en hører til den gøende race. Oprindeligt er de blevet brugt som alarmhunde og dette har de ikke glemt. Men med almindelig opdragelse burde det ikke blive til et problem.


Chihuahua’en er en fantastisk lille selskabshund som elsker at være sammen med sin famillie. Dette gør også at den selfølgelig ikke kan være alene en hel dag. Den vil allerhelst være sammen med sin famillie.


Racen er en sund race uden de store helbredsmæssige skavanker. Man skal dog være opmærksom på at de kan have problemer med patella luxation (løse knæ). Dvs. at knæskallen kan hoppe ud af sin plads. Symptomerne kan være at hunden begynder at “hinke” på bagbenet. Patella luxation kan være meget smertefuldt for hunden. Diagnosen stilles ved at dyrelægen mærker på knæene om de er løse. Hvis hunden har patella luxation kan det være nødvendigt med en operation. I mit opdræt bruger jeg kun hunde som er testet fri for patella luxation.


Chihuahua’en kan også have åben fontanell, et blødt punkt på toppen af hovedet ligesom menneskebørn fødes med. Førhen var det et karakteristika ved chihuahua’en. De fleste chihuahua’er fødes med åben fontanell som så senere vokser sammen. Åben fontanell er ikke farligt med mindre den er meget stor. Nogle opdrættere fortrækker at hvalpene fødes med åben fontanell da kranierne derved kan give sig under fødslen. Personligt er jeg ikke bekymret for åbne fontaneller.